Den unikke kombination af bolig og erhverv er med til at gøre Skagen Nordstrand til en skøn oase. Med de perfekte rammer for afslapning, eftertænksomhed og udvikling.
Den enestående mulighed er tilstede med Frederikshavn Kommunes lokalplan for området. Den giver tilladelse til at etablere erhverv inden for den lettere men mangfoldige erhvervskategori som liberal erhverv, kontorer, kunst- eller workshops, service og mindre butikker.
Muligheden for den blandede anvendelse af boligerne betyder, at projektet skal vurderes i forhold til en række forskellige skattemæssige regler. Det kan dreje sig om skattemæssige afskrivninger, beskatningsgrundlag, beskatning af eventuelle fortjeneste og ejendomsværdibeskatning. Alle regler, som vil blive vurderet i forhold til, om købet af bolig i Skagen Nordstrand Holding K/S sker som en privat investering eller investeringen sker i selskabsregi.